SÅDAN HAR I ALDRIG OPLEVET BILER FØR…
”Glem alt om kedelige støvede biler: I Jørgens Strøjers private garage kommer I helt tæt på biler og får jeres oplevelse krydret med unikke og interessante fortællinger om bilerne i samlingen” – Chef for Strøjer Samlingen Søren Ditlev Jensen.
Ved ankomst bliver I modtaget af to guider, der nyder at formidle viden om biler og deres historier. Guiderne vil føre jer rundt mellem Strøjer Samlingens biler og fortælle spændende og tankevækkende historier. Rundvisningen viser jer mere end 100 unikke og forskellige biler. I får historier om legendariske Le-Mans løb, vilde gaderaces og naturligvis også kongelige, royale og historiske biler.
Kort sagt: En oplevelse, der vil give dig og dine venner mulighed for efterfølgende at snakke om jeres interesser og kærlighed for smukke og unikke biler. En tur, der i mange år vil blive husket og snakket om.
P.S. For at give jer den bedste oplevelse bliver deltagerne delt op i to grupper. Den ene gruppe starter i Pitlane, den anden i hovedsamlingen. Efter kaffepause byttes der rundt. OBS: Når I besøger Pitlane åbnes alle portene, da der ikke er for meget plads. Det gør vi for at give dig den bedst mulige oplevelse. Det er en god idé at tage tøj på, der passer til vejret, da du i Pitlane går ind og ud af de åbne porte.
Skulle Jørgen Strøjer være hjemme, kan han ikke holde sig væk 😊
Vi glæder os til at give dig - SÅDAN HAR I ALDRIG OPLEVET BILER FØR…
12.30 – 13.00 Dørene åbner
13.00 – 14.00 Første guidede tur
14.00 – 14.30 Myslibar og kildevand
14.30 – 15.00 Anden guidede tur
15.00 – 15.30 Mulighed for på egen hånd at kigge på Strøjer Samlingen drømmebiler.
De åbne guidede rundvisninger i Strøjer Samlingen inkluderer en myslibar og en kildevand, og prisen er kr. 345,- pr. person + billetgebyr.
FORBEHOLD: Der bliver løbende i Strøjer Samlingen vurderet på Corona udviklingen i Danmark, og vores events bliver tilpasset, så vi lever op til gældende retningslinjer. Skulle der komme et forsamlingsforbud, som forhindrer deltagelse af alle tilmeldte, anvender vi først til mølle-princippet. Dette betyder, at dem der sidst har bestilt billetter, desværre får aflyst eventen. Vi betaler naturligvis billetprisen tilbage.