Tilbage til Alle begivenheder

”DRIVE-IN & WE PASS BY”

Unik Drive-in oplevelse:

Se Ferrari, Lamborghini, Koenigsegg, Bugatti, Aston Martin og andre smukke biler trille forbi fronthjelmen på din bil.

Er det en god idé? Hvis ja, prøver vi vores nye koncept ”Drive-in and We pass by”. 

Vi har ikke erfaring med vores nye koncept, så der vil sikkert være nogle ting, som kunne gøres bedre. Men da mange sukker efter en ”køre-oplevelse”, giver vi dette Drive-in koncept et forsøg. 

Vores koncept er følgende:

  • Du parkerer din bil efter vores anvisning

  • Du tuner bilradioen ind på fremsendte FM-frekvens 

  • Vi præsenterer en bil, der efterfølgende kører et par gange forbi fronthjelmen på din bil

  • Når sidste bil er blevet præsenteret, forlader du pladsen efter vores anvisning. 

OBS: Dette er kun muligt i disse Covid19 tider under forudsætning af, at du følger disse 3 meget simple regler. 

  1. Ingen må stige ud af bilen

  2. Det er kun tilladt at rulle venstre siderude ned

  3. Det er ikke muligt at komme på motorcykel

Overholder du ikke reglerne, bliver du bedt om her og nu at forlade pladsen.

Tidsplan:

OBS: Det er ikke muligt at komme før eller blive længere, så du skal følge tidsplanen. 

13.30 til 14.00 Ankomst og parkering

                      Giv tid og plads til hinanden, når der skal parkeres

14.00 til 15.00 Udvalgte biler fra Strøjer Samlingen på ”Car-Catwalk”

Når bilen er blevet præsenteret, kører den frem og tilbage et par gange.
Ps. Bilerne passerer stille og roligt - ikke noget med donuts eller lignende. 

15.00 til 15.30 Afgang 

Følg vores anvisning, når du skal forlade pladsen.
Ps. Hav tålmodighed, da alle ikke kan forlade pladsen på samme tid