Høj stemning og fuld gas i Strøjer Samlingen

Skrevet den

117A5325Billede 2, fuld drøn på DBR9s motorer i Strøjer Samlingen

Strøjer Samlingens nye ekstra udstillingsbygning,”Pitlane”, blev åbnet af en verdensstjerne, mange besøgende
og fantastisk lyd fra flere racermotorer.

 

Pitlane åbnet med manér

Den nye udstillingsbygning, Pitlane, er tematiseret med racerbiler og modeller efter racerbiler, som alle har kørt på Le Mans. En af de 4-hujlede stjerner i bygningen er bl.a. den BMW URD, der blev kørt af den første dansker som gennemførte Le Mans, nemlig Jens Winther Senior. En anden er Jørgen Strøjer Hansens helt egen favoritbil, en Alfa Romeo Monza. Begge biler var sammen med mange andre biler kørt frem, så de 648 besøgende kunne se dem fuldt ud. Åbningen af Pitlane blev en stor publikumssucces og blev afholdt i forrygende stemning fyldt med bilnørderi og Le Mans anekdoter. Hele to tidligere racerkører Jens Winther og Michael Carlsen stod sammen med Jørgen Strøjer Hansen og rundviser Søren Ditlev Jensen for de mange foredrag i løbet af aftenen. Flere af de skarpe motorer bl.a. en Jaguar D fik lov til at demonstrere sine 245 hestekræfter.

 

Snoren klippet over af en verdensstjerne

Det blev Strøjer Samlingens nyeste stjerne, der er en af de mest eftertragtede Mercedes-Benz og blandt verdens smukkeste fuldblodsracere, som ”klippede snoren over” til Pitlane. Kørt af Jens Winther med Jørgen Strøjer Hansen på passagersædet kørte den fantastiske bil igennem banneret og ”erklærede” Le Mans udstillingen for åbnet. Den festlige opstart på aftenen blev fulgt op i alle hjørner af Strøjer Samlingen, hvor bilentusiaster og deres venner nød den danske sommers glæder bl.a. sol og slagterens friskgrillede pølser.

 

Billeder af Thomas Gunge.